Hvis du lige har købt en sød lille hundehvalp, er det ikke kun nok at anskaffe praktiske sager såsom en vandskål, hundesnor og halsbånd. På hundens halsbånd skal der nemlig, ifølge loven, sidde et hundetegn. Hunden skal bære dette tegn i alle situationer – også under jagt, hvis du har lyst til at tage hundehvalpen med på tur. Glemmer du at sætte tegnet fast på hundens halsbånd, kan det koste i dyre domme.
Hundetegn under alle omstændigheder
Uanset om hunden er hjemme i vante rammer, eller om hele familien er af sted på ferie, gælder det om at huske hundetegnet. Selvom hunden opholder sig på officielle friløbsområder, skal den ligeledes bære hundetegn. Det behøver dog ikke at være en irriterende opgave at få hundetegnet sat fast i halsbåndet, da opgaven blot kan overstås den første gang, du får bestilt hundetegnet. Hvis du glemmer at bestille et hundetegn til din nye hund, kan du komme til at betale en bøde på 2.000 kroner. Denne bøde er den normale takst for manglende hundetegn. Sørg derfor for at skrive hundetegn på huskelisten, inden du byder den søde hundehvalp velkommen i hjemmet.
Hvad skal der stå på hundetegnet?
Ifølge dansk lovgivning skal alle hunde bære hundetegn med ejerens navn og adresse. Derudover anbefales det, at tegnet er forsynet med et telefonnummer, gerne dit mobilnummer, så det altid er muligt at komme i kontakt med ejeren. Hunden skal bære det lovpligtige hundetegn, fra han/hun er fire måneder gammel. Mobilnummeret er ligeledes fordelagtigt at skrive på hundetegnet, i tilfælde af at hunden løber hjemmefra, og du er ude at lede efter den.
Hvis du foretrækker at købe et lille hundetegn grundet en lille hunderace, kan du ligeledes vælge at købe to lette hundetegn i eksempelvis plast. På denne måde undgår du at komme i pladsmangel og kan skrive adresse på det ene tegn og mobilnummer på det andet. Hvad end du gør, skal du bare huske at skrive dit navn og adresse på det ene hundetegn eller de to små. Hermed slipper du for at betale bøden på 2.000 kroner og kan nyde hundens selskab, hvor end I befinder jer.
Mangler du et hundetegn til din nye hund, kan dette købes adskillige steder. På hjemmesiden Dyrelageret.dk finder du for eksempel et bredt udvalg af fine hundetegn i forskellige størrelser. Dermed kan du finde netop det hundetegn, som passer til din hunds størrelse.