Dybbøl Banke er et sted, som har haft stor betydning for dansk historie. Dybbøl har blandt andet været lokation for to store slag under både den 1. og 2. Slesvigske Krig, og Dybbøl er den dag i dag et dansk nationalsymbol og har også stor betydning for tyskerne.
Dybbøl Banke er et højdedrag som udgør den nordlige del af et istidslandskab, og langs kysten finder man høje klinter. Siden stenalderen har området omkring Dybbøl været beboet, og der findes flere gravhøje på stedet. Selve Dybbøl landsby stammer helt tilbage fra jernalderen.
Dybbøl var en slesvigsk landsby frem til midten af 1800-tallet. Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, valgte den daværende godsejer, Conrad Georg Reventlow, at sælge fæstegårdene til bønderne og dele godsets jord op i selvstændige bøndergårde. Disse stykker jord drives den dag i dag endnu som landbrug.
Under 1. Slesvigske krig hvor danskerne kæmpede mod preusserne (også kaldet Treårskrigen), som varede fra 1848 – 51, benyttede man Dybbøl Banke og Als som flankestilling for de danske soldater. Den 5. juni 1848 blev den preussiske hær slået tilbage ved Dybbøl, og i april året efter fandt et decideret slag sted ved Dybbøl Banke, hvor Dybbøl Mølle gik i brand. Møllen kom først i drift igen fire år efter. I årene 1861 – 62 blev Dybbølstillingens 10 skanser anlagt i en halvbue, som var 3 kilometer lang, fra Vemmingbund til Als Sund.
Den 1. februar 1864 udbrød 2. Slesvigske Krig, som igen var en krig mellem danskerne og preusserne. Den 5. februar trak de danske soldater fra den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke sig tilbage til Dybbølstillingen. Den 15. marts begyndte preusserne at beskyde danskerne fra deres batterier ved Gammelmark Broager, og i løbet af den følgende måned kom den preussiske hær via løbegrave tættere og tættere på de danske skanser.
Alt dette ledte op til det endelige slag den 18. april 1864. De preussiske styrker angreb de danske skanser om morgen, og det var ikke muligt for danskerne at holde skanserne. Danskernes 8. Brigade indledte herefter et modangreb, hvor de kæmpede sig frem mod Dybbøl Mølle og Langdamgård. Dette modangreb fejlede efter halvanden time, og resten af de danske styrker måtte trække sig tilbage til Als. Omtrent 1.800 danske soldater blev dræbt, såret eller meldt savnet efter slaget, mens omtrent 3.000 blev taget til fange. Omtrent 1.200 preussiske soldater blev dræbt, såret eller meldt savnet.
Kort efter slaget blev der indledt fredsforhandlinger, som ikke førte noget med sig, hvilket fik krigen til at starte op igen. Den 29. juni erobrede preusserne Als, og i oktober blev der indgået en fredsaftale, som indebar at Danmark måtte opgive Slesvig, Holsten og Lauenberg til preusserne. Preusserne fjernede de danske skanser og anlagde en sammenhængende linje af skanser mellem Sønderborg og Dybbøl, men de kom aldrig i brug, og de blev derfor opgivet som militære anlæg i 1883.
Efter tyskernes nederlag i 1. Verdenskrig var tyskerne på baggrund af Versaillestraktaten nødt til at lade befolkningen i dele af Slesvig stemme om, hvorvidt de ønskede at være danske eller tyske. Denne afstemning førte til den nuværende grænsedragning mellem Danmark og Tyskland.