rejser

Lidt om rejser

En charterferie er en forud-arrangeret rejse med fly, bus, tog eller skib, som opstod kort efter 2. verdenskrig. Charterrejser er baseret på fuld belægning og på, at rejsebureauet forinden har booket hotel, udflugter og lignende, så hele arrangementet kan udbydes som en form for pakkeløsning. Masseturisme til fjerne og for de fleste hidtil uopnåelige mål, er blevet muliggjort af voksende velstand, længere ferie og fritid.

Charterrejser blev først kendt i USA, hvor millioner af turister blev transporteret til Mexico, Caribien og kort tid efter 2. verdenskrig også til Europa. Fra 1950 vandt denne form for ferie virkelig frem og i 1972 var over halvdelen af briterne, der var på ferie i udlandet, taget på en charterrejse. De ellers klassiske turistlande Italien og Frankrig distanceredes i 1960’erne af de øvrige middelhavslande, navnlig Spanien, Grækenland og så videre. Mængden af danske charterrejser steg støt op gennem 1960’erne og 1970’erne og kulminerede i 1988 med 1,5 millioner rejsende, hvorefter der fulgte en tilbagegang. Det har siden da gået både op og ned. De traditionelle pakkerejser er til gengæld blevet mindre populære til fordel for mere individuelt tilrettelagte rejser, hvor fx kun flybilletten og overnatninger er forudbestilt.

Rejsemål kommer til og andre rejsemål droppes

Valutaudvikling, konjunktursvingninger, politiske forandringer, miljø- og sygdomsproblemer, manglende sne på vintersportssteder, prisstigninger og ustabilitet har til tider bevirket, at visse charterrejser har haft tilbagegang eller helt er taget af programmet. Ser man fx på Mellemøsten og de mange uroligheder der har været derned i tidernes løb, kan man jo kun forestille sig at rejsemålet er usikkert, såfremt det ligger tæt på urolighederne.

Mange rejseselskaber vælger at aflyse afgangene til de destinationer, der ligger tæt på urolighederne, mens andre venter på Udenrigsministeriets mening. Mener Udenrigsministeriet, at det er sikkert at flyve til fx Ægypten på trods af uroligheder, vælger mange flyselskaber at lade folk rejse. Mange rejsemål droppes i perioder på grund af ustabilitet eller andre faktorer, fx dropper mange rejseselskaber en del af deres skiferier om sommeren fordi der ikke er snegaranti.

Hvor og hvornår bør man bestille sin rejse?

Der er ikke nogen bestemt udbyder der er meget bedre end de andre er. Mange af rejseselskaberne har forskellige forcer. Fx kan du finde nogle rejseselskaber med enormt billige afgange, de kan derimod have en dårlig service og meget lidt benplads på flyene. Rejseselskaber med en god service har til gengæld en tendens til at være dyrere, men med god service og massere af benplads på flyene.

For at modtage den billigste pris på den afgang man nu engang gerne vil med, er det en god idé at booke afgangen i god tid. Booker man afgangen i god tid vil man være sikker på man kommer med, men man vil sandsynligvis også få den billigere end hvis man booker en måned før. Derudover kan man også booke en afgang der ligger uden for højsæsonen, dog har de fleste ikke den fritid der kræves for at gøre dette. Men det er som sagt altid en god idé at være tidligt ude hvis man vil have en god pris på sin afgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *